1. oktober 2009

Op

(Stemnings)Opløftende Oplevelse!
Filmen Får: 6 ud af 6 Stjerner

Resume:
Carl Fredricksen, en 78-årig ballonsælger, er i sit livs efterår og opfylder en livslang drøm om det store eventyr.
Carl binder tusinder af balloner fast til sit hus, og så stiger han ellers til vejrs og sætter kursen mod Sydamerikas eventyrlige vildmarker.
Først da det er alt for sent, opdager han, at han har en blind passager med på rejsen, den voldsomt belastende 8-årige Spejder Robert, der nok er den sidste, Carl ville have inviteret med på sin drømmerejse.
Da de kommer de kommer til Sydafrika, opdager Carl og Robert hurtigt at stedet ikke er så fredeligt, som det så ud, og snart må den duo kæmpe en hård kamp mod vildmarkens mange hemmeligheder!



Filmanmeldelse:
Hvis du skal smide penge væk, for at få troværdig underholdning der skal imponere både dig og børnene. Tja, så bør du uden tøving vælge Pixar´ 'Op'. For du vil stensikkert forlade biografen med et positivt ansigtsudtryk og en dejlig følelse indeni, mens de små stensikkert plager om at komme ud og rejse i jeres eget hus – eller plager om en hund, hvis i ikke allerede har en. Men denne sekvens er langt fra filmens eneste styrke. At lade en gammel mand være animationfilmens hovedperson er grundlæggende en helt fantastisk idé. Selvfølgelig har filmen også den overvægtige spejder Robert, så børnene måske har en de lettere kan identificere sig med. Venskabet mellem den gamle mand og knægten starter vanen tro også på det helt gale ben, men i løbet af filmen kommer de to særlinge som genren dikterer, tæt på hinanden, og måden de gør det på, fungere på den mesterligste fasong. Dog skal det også lige siges at der til tider fremstår et ret højt brug af det "alvorlige", men alligevel er den også fuld af gakket og opfindsom humor!

'Op' er ganske enkelt utrolig underholdende, virkeligt spændende, bragende flot, hysterisk morsom og så fortæller den en vedkommende og tankevækkende historie, og understreger at bare fordi man er gammel, betyder det ikke at ens liv er ovre. Lysten og viljen til eventyret er til stede, uanset hvor gammel man er, og så bekræfter den fint at man skal huske at leve livet mens man har det, og sådan en morale går i hvert fald rent ind hos alle der i hverdagen ikke vil lade sig låse fast i triste langsommelige skoleperioder, arbejdsrutiner og grå hverdage. Desuden peger centrale dele af filmen på eventyrgenren i sin reneste og sande form. Men det jeg mest blev overrasket over da jeg så filmen var, hvordan handlingen gav Indiana Jones konkurrence - og faktisk også overgik den piskesvingende mands (ellers også ret farlige) eventyr, fordi jeg sad med negle i munden og bed dem, under diverse jagt scener der opstod i ’Op’. Derudover har filmen et dejligt overflødighedshorn af fortællelyst, og det er faktisk også det der driver 'Op' lige så fint frem mod den høje vurdering, som så langt op i himlen de mange tusind farvestrålende heliumballoner kan komme. Troværdig animeret underholdning skal ingen snydes for. Og det fokus har filmen oven i købet taget rigtigt godt op, især når vi ser nærmere på underholdningsfaktoren der - fra start til slut, befinder sig oppe på det høje niveau. Det er en stemningsopløftende oplevelse man garanteret aldrig vil glemme! Seks stjerner, for - efter min mening - er dette tydeligvis årets bedste familiefilm, og det bedste og mest suveræne, Pixar endnu har skabt!
- Se Den!



Original Titel: Up
Biografpremiere: 02. Oktober 2009
Genre: Animationfilm, Eventyrfilm, Familiefilm
Indeholder: Dramatiske og Komiske Elementer
(Vises i 2D - og 3D i udvalgte biografer)
Censur: 7år
Længde: 1 time og 36 minutter
Instruktør: Pete Docter, Bob Peterson
Danske Stemmer: Henning Palner, Kasper Ruwai Berg Kesje, Robert Hansen
Originale Stemmer: Edward Asner, Jordan Nagai, Christopher Plummer, Bob Peterson,  Delroy Lindo, Josh Cooley

Fotos: Walt Disney Pictures