4. december 2009

Paranormal Activity

Dæmonisk Besættelse - Fungere på Film!
Filmen Får: 5 ud af 6 Stjerner

Resume:
I 'Paranormal Activity' er det unge par Katie og Micah for nylig flyttet ind i et lille hus, hvor de kort efter begynder at mærke nogle forstyrrelser. 
Der er noget. En skabning, en tilstedeværelse, som måske, måske ikke er af dæmonisk karakter. Den er mest aktiv om natten, når parret sover. Eller rettere sagt, når de prøver at sove. 
Katie har mærket dette skræmmende fænomen, lige siden hun var lille, og det er også som om, at skabningen er mest interesseret i Katie. 
Micah har købt et dyrt videokamera for at dokumentere hele forløbet, og snart bliver han besat af tanken om at opklare mysteriet.
Kameraet optager alt, hvad der sker i soveværelset om natten. På grund af Micahs interesse i at fange det uforklarlige på bånd, bliver alle hændelserne hurtigt værre og værre.


Filmanmeldelse:
HALLELUJA! Endeligt en gyser der rent faktisk er uhyggelig, og det er der rigtigt mange grunde til. En af grundene til det, er filmens elegante måde at ryste elementer fra andre velkendte gyser film, sammen med sin egen originale handling, og med det mærkelig skuespil og de fremragende iscenesatte skrækscener, får vi udover en film der syntes at have bedre kontakt med den virkelige verden - i forhold til andre, også en film der er troværdig under alle punkter, og som rent faktisk er uhyggelig! På disse måder burde 'Paranormal Activity' overraske enhver (ny) gyserfan. For i modsætning til filmens alt for højdramatiske slutning, der samtidigt gør at handlingen tager en alt for ujævn drejning fra den ellers fremragende rute filmen startede med at kører på, viser den ellers pragtfuldt at det stadig kan lade sig gøre at skabe et filmunivers udover det sædvanlige. Fra mine små forventninger blev jeg positivt overrasket, for hvis vi ser bort fra filmens mange fejl, men tænker på at den er VIRKELIG, så vil man garanteret blive - udover at blive skræmt til vid og sans, også blive positivt overrasket over Oren Peli´ fiktive fortolkning af en gyser. Mockumentary stilen fungere til fulde, og bl.a. den ting der gør at vi ender med at opleve søvnløse nætter - det er altså ikke bare noget jeg siger fordi alle andre gør det. Undertegnet sidder på computeren med brændende lys over sig, og poser under øjnene, for det er nettop den hjemmevideo-agtige stil der opbygger tilpas megen troværdighed til, at vi tror på handlingen – og derfor bliver skræmte, og det fortjener filmen en stor applaus for.

'Paranormal Activity' er en gyser der for en gang skyld leger med den frygt sin tilskuer aldrig vidste frygtede, og skaber på den måde en intens film, der nok ikke vil forlade hjernen lige med det samme! En usædvanlig, men samtidigt fremragende gyser, der helt klart fortjener at få ligeså mange danskere til at hoppe i sæderne, som antallet af amerikanere!


Biografpremiere: 04. December 2009
Censur: 15år (Bør IKKE ses af Folk med Sarte Sjæle!)
Genre: Mockumentary - med Gyser og Thriller Genrenes Elementer
Længde: 1 time og 30 minutter
Instruktør: Oren Peli
Skuespillere: Ukendt

Viral Video:

Fotos: SF Film

1. oktober 2009

Op

(Stemnings)Opløftende Oplevelse!
Filmen Får: 6 ud af 6 Stjerner

Resume:
Carl Fredricksen, en 78-årig ballonsælger, er i sit livs efterår og opfylder en livslang drøm om det store eventyr.
Carl binder tusinder af balloner fast til sit hus, og så stiger han ellers til vejrs og sætter kursen mod Sydamerikas eventyrlige vildmarker.
Først da det er alt for sent, opdager han, at han har en blind passager med på rejsen, den voldsomt belastende 8-årige Spejder Robert, der nok er den sidste, Carl ville have inviteret med på sin drømmerejse.
Da de kommer de kommer til Sydafrika, opdager Carl og Robert hurtigt at stedet ikke er så fredeligt, som det så ud, og snart må den duo kæmpe en hård kamp mod vildmarkens mange hemmeligheder!



Filmanmeldelse:
Hvis du skal smide penge væk, for at få troværdig underholdning der skal imponere både dig og børnene. Tja, så bør du uden tøving vælge Pixar´ 'Op'. For du vil stensikkert forlade biografen med et positivt ansigtsudtryk og en dejlig følelse indeni, mens de små stensikkert plager om at komme ud og rejse i jeres eget hus – eller plager om en hund, hvis i ikke allerede har en. Men denne sekvens er langt fra filmens eneste styrke. At lade en gammel mand være animationfilmens hovedperson er grundlæggende en helt fantastisk idé. Selvfølgelig har filmen også den overvægtige spejder Robert, så børnene måske har en de lettere kan identificere sig med. Venskabet mellem den gamle mand og knægten starter vanen tro også på det helt gale ben, men i løbet af filmen kommer de to særlinge som genren dikterer, tæt på hinanden, og måden de gør det på, fungere på den mesterligste fasong. Dog skal det også lige siges at der til tider fremstår et ret højt brug af det "alvorlige", men alligevel er den også fuld af gakket og opfindsom humor!

'Op' er ganske enkelt utrolig underholdende, virkeligt spændende, bragende flot, hysterisk morsom og så fortæller den en vedkommende og tankevækkende historie, og understreger at bare fordi man er gammel, betyder det ikke at ens liv er ovre. Lysten og viljen til eventyret er til stede, uanset hvor gammel man er, og så bekræfter den fint at man skal huske at leve livet mens man har det, og sådan en morale går i hvert fald rent ind hos alle der i hverdagen ikke vil lade sig låse fast i triste langsommelige skoleperioder, arbejdsrutiner og grå hverdage. Desuden peger centrale dele af filmen på eventyrgenren i sin reneste og sande form. Men det jeg mest blev overrasket over da jeg så filmen var, hvordan handlingen gav Indiana Jones konkurrence - og faktisk også overgik den piskesvingende mands (ellers også ret farlige) eventyr, fordi jeg sad med negle i munden og bed dem, under diverse jagt scener der opstod i ’Op’. Derudover har filmen et dejligt overflødighedshorn af fortællelyst, og det er faktisk også det der driver 'Op' lige så fint frem mod den høje vurdering, som så langt op i himlen de mange tusind farvestrålende heliumballoner kan komme. Troværdig animeret underholdning skal ingen snydes for. Og det fokus har filmen oven i købet taget rigtigt godt op, især når vi ser nærmere på underholdningsfaktoren der - fra start til slut, befinder sig oppe på det høje niveau. Det er en stemningsopløftende oplevelse man garanteret aldrig vil glemme! Seks stjerner, for - efter min mening - er dette tydeligvis årets bedste familiefilm, og det bedste og mest suveræne, Pixar endnu har skabt!
- Se Den!



Original Titel: Up
Biografpremiere: 02. Oktober 2009
Genre: Animationfilm, Eventyrfilm, Familiefilm
Indeholder: Dramatiske og Komiske Elementer
(Vises i 2D - og 3D i udvalgte biografer)
Censur: 7år
Længde: 1 time og 36 minutter
Instruktør: Pete Docter, Bob Peterson
Danske Stemmer: Henning Palner, Kasper Ruwai Berg Kesje, Robert Hansen
Originale Stemmer: Edward Asner, Jordan Nagai, Christopher Plummer, Bob Peterson,  Delroy Lindo, Josh Cooley

Fotos: Walt Disney Pictures

21. august 2009

District 9

Aliens i Sandholmlejr!
Filmen Får: 5 ud af 6 Stjerner

Resume:
Peter Jackson præsenterer science-fiction-filmen 'District 9', hvori fremmede væsner fra rummet ankom til jorden for 20 år siden.
Rumvæsnerne var blot flygtninge fra en fjern, ødelagt verden, som søgte husly, og de blev installeret i det såkaldte Distrikt 9, mens verdens nationer diskuterede, hvad der skulle ske med dem.
Nu er tålmodigheden sluppet op, og de fremmede væsner er blevet sat under kontrol af et privat selskab, som i virkeligheden kun er interesseret i at kunne aktivere væsnernes heftige våben. Alle forsøg er dog hidtil mislykkedes, for det kræver, at man har væsnernes DNA. 
En af selskabets medarbejdere, Wikus, bliver smittet med en virus, som begynder at ændre hans DNA, og snart er jagten gået ind på denne mand, som måske kan give adgang til væsnernes hemmeligheder.
Wikus har nu kun ét sted i hele verden, hvor han kan gemme sig: Distrikt 9.


Filmanmeldelse:
Blomkamp kan sit kram til fingerspidserne både som instruktør og manuskriptforfatter. Dette er (først og fremmest) ikke en så blødsød familiefortælling som 'E.T.', for bag den uskyldige titel skjuler sig en skrap og original science fiction film, der kombinere forskellige elementer på de mest fantastiske måder. dokumentarpræget og det præcise prioritering er af veludtænkte scener og et indhold der dejligt både byder på tortur og vold, forhør og sære eksperimenter, jagter og flugter - tja, det er endda kun et lille udsnit, fungere alt sammen, så projektet ender med at lykkedes. Endelig er filmen også virkelig velspillet, hvilket indimellem ofte kan være problemet i genrefilm som disse. Men selvom persongalleriet nok ikke yder deres ypperligste, så spiller de alligevel kanon godt, hvis man bare tror på den situation de står i! 'District 9' er en kraftfuld fortælling, under de populære punkter, der perfekt udstiller kompleksiteten fra det følsomme emne med sin grove scenografi, og formere det til nye højder. Det er en film som ingen anden, og det er bl.a. derfor jeg elsker denne fiktive fortolkning, hvor det for en gang skyld ikke er rumvæsnerne der er de onde. Som sagt så er det en film for alle de, der holder af science fiction film, og derfor kan der kun lyde de allervarmeste anbefalinger til 'District 9' herfra!


Biografpremiere: 21. August 2009
Censur: 15år
Genre: Action, Drama, Sci-Fi, Thriller
Længde: 1 time og 54 minutter
Instruktør: Neil Blomkamp
Skuespillere: Sharlto Copley

Fotos: SF Film