27. april 2013

Silver Linings Playbook

Den BEDSTE Kærlighedsfilm
- Nogensinde!
Filmen Får 5 ud af 6 Stjerner

Resume:
Skolelæren Pat vender efter 8 måneder på et psykiatrisk hospital tilbage til sin hjemby og flytter ind hos sine forældre. Han har en bipolar lidelse, der gør, at han oplever maniske episoder, og nu har hans kone et polititilhold mod ham.

Pat prøver dog virkelig hårdt at blive rask og være et positivt menneske, samtidig med at han er besat af at blive genforenet med sin kone. Da den kaotiske og hudløst ærlige enke Tiffany dukker op, indgår det umage par et slags samarbejde.

Hun er nemlig en bekendt af Pats kone og lover at hjælpe ham med sin mission - til gengæld skal Pat hjælpe Tiffany med at vinde en dansekonkurrence.



Filmanmeldelse:
Genren: Kærlighed/Romantik, kan sjældent skabe noget der kan tiltrækker store tal fra sit publikum. Men det ser ikke ud til at have påvirket den længe ventede film: 'Silver Linings Playbook', for filmen er en genistreg (dog med et lille "g")! Filmen spiller fint på alle tænkelige tangenter, mens den samtidigt prøver nogle helt nye! Den er dejligt tro mod sine genre træk, og humoren er tilpas hvor den befinder sig, skuespillet leveres på et forbasket højt og troværdigt niveau, scenerne (endda de lidt klicheagtige) er bjergtagende, situationerne er interessante, og historien om de 2 problempåvirkede figurer (Pat og Tiffany) er charmerende og følelsesmæssigt original... ja man kan blive ved med at komme med positive ord om denne film, hvis man nødt den så meget som undertegnet gjorde!
Den leverer det den lover - og mere til. Men det bedste er at filmen tør mere trods sin form og sit egentlige koncept.

Det meget omtalte skuespil er - under hele filmen - på et så godt niveau som man kunne forvente (Hallo, det er Bradley Cooper og Jennifer Lawrence der befinder sig i hovedrollerne - hvad havde man regnet med). De er ærlige, eminente, de virker livlige i deres træk og attitude, og så kan kemien mellem dem virkeligt mærkes. Og så er jeg mega glad for at se Chris Tucker vende tilbage til komediefilmenes familie. Og jeg må da heller ikke glemme Robert De Niro (Tydeligvis det perfekte valg til rollen som den Footballstadium forviste far), han er (stadig) fantastisk!

Endnu en ting der var dejligt anderledes, var dens tema. Det kan godt være at den befinder sig under de 2 mest tøse-interesserede genre, men det betyder langt fra at den kun vil være underholdende blandt dem. Filmen har bestemt en masse gemt under sine ærme, f.eks. byder den på tosset Football (Amerikans Fodbold) snak - til herrerne, og søde/sjove dansescener til damerne!
Man skulle tro det ikke ville kunne fungerer, men det gør det i den grad - bare vent og se!

I helhed en romantisk (og ufatteligt humoristisk) film på en tilpas høj standard. Det eneste minus, er at den godt kan blive for forudsigelig hen ad slutningen, hvor den samtidigt taber sin humoristiske sans (som faktisk var det der løftede filmen). Men hey - who actually cares. Så længe man er/var underholdt - på trods af de små skavanker jeg før nævnte - så vil man sikkert kunne forstå hvorfor 'Silver Linings Playbook' skal have helt op til 5 stjerner, herfra!

Så jeg tror at jeg har gjort det tydeligt nok, at 'Silver Linings Playbook' i den grad er en film du ikke bør snyde dig for - det er en anderledes film med helt andre rammer end de fleste film, hvilket også er det flotteste. Med andre ord er filmen allerede en af årets bedste film, og i den grad generationens allerbedste (Komedie) Romantiskefilm!



Biografpremiere: 25. April 2013
Aldersgrænse: 11år
Genre: Romantisk Komediefilm
Længde: Ca. 2 timer og 2 minutter
Instruktør: David O. Russell
Skuespillere: Bradley Cooper, Jennifer Lawrence, Robert De Niro, Jacki Weaver, Shea Whigham, Chris Tucker, Brea Bee, Julia Stiles, John Ortiz, m.fl.
Fotos: UIP

20. december 2012

Life of Pi

Sindsoprivende!
Filmen Får: 6 ud af 6 Stjerner

Resume:
Life of Pi' fotæller den tragiske og utrolige historie om den indiske dreng Pi Patel.  
Da et skib går ned under en gigantisk storm på rejsen fra Indien til Canada, er det tilsyneladende kun Pi, der overlever, imens hele hans familie og alle dyrene fra deres medbragte zoologiske have synker mod havets bund. 
Om bord på redningsbåden støder Pi dog på en uventet rejsefælle: en stor bengalsk tiger kaldet Richard Parker, der omgående sætter magtforholdet mellem menneske, dyr og Stillehavet på prøve. En lang rejse med tro, håb og ikke mindst kampen for overlevelse kan begynde.


Filmanmeldelse:
Lad os få en ting på det rene... denne film er FLOT lavet. Tja, det burde man da også forvente hvis man i forvejen har set den fantastiske og forventningsskabende trailer. Men når først du har set selve filmen, så vil du sikkert kunne forstå både min filmanmeldelse og når jeg siger at, 'Life of Pi' tydeligvis er en original filmoplevelse, den flotteste film til dato, og så kan den oven i købet ikke kaldes for andet end et mesterværk! Men det er ikke bare filmens fascinerende billedside der blænder. Det er Ang Lees 100 procent fejlfrie arbejde, der slår benene væk under tilskueren, og så får det os oven i købet til at glemme alt omkring os. Man sidder helt fanget i filmens vidunderlige både landskaber og scenerier, og i den utroligt interessante historie, der bare er så forbasket godt skruet sammen. Men er det bare mig, eller er det KUN i store film, hvor bruget af 3D fungere? Jeg har set ret mange film i 3D på det sidste, men det er nok kun 25 procent af antallet af film i 3D, der virkeligt har levet op til den korrekte ekspertise, derfor frygtede jeg lidt at det var det samme der ville ske under 'Life of Pi', men jeg tog fejl. Faktisk gik der kun et kvarter før ordet "Sindsoprivende" blev taget op, og i brug, hvilket jeg også blev positivt overrasket over. Så skal du se den, så se den i 3D! Bare rolig i bliver ikke skuffet, det garantere jeg!

Som i nok ved, så er 'Life of Pi' også en bog af (nogenlunde) samme navn - på dansk hedder den 'Pi's Liv', og til det, har jeg en bekendelse: Jeg har aldrig været særligt vild med filmatiseringer af bøger. Før i tiden følte jeg ikke at det var godt at lave en film ud fra en bog, for så ville alle bare kunne gå rundt og vide slutningen, så der faktisk ikke ville være noget suspense over selve filmen. Men med tidens alder, er jeg faktisk begyndt med at kunne lide filmatiseringer af bøger. Faktisk begyndte det med at ske, efter jeg lige havde læst 'Harry Potter og Dødsregalierne' og så set anden del af samme film - hvilket vil sige, at jeg begyndte med at kunne lide filmatiseringer sidste år. Det gode ved det er, at man får en masse vigtige detaljer at vide og til følge når man går ind og ser filmen, dog er skavanken stadigt, at der ingen spænding er at finde i historien når man ser filmen, men heldigvis bliver handlingen nemmere at forstå, og det er jo en god ting! Så derfor kan det også i denne film, betale sig at læse bogen - hvorfor? Må i selv finde ud af!

Tja, her er endnu et ros til instruktøren og også til manusforfatterne, for deres indsats at holde balancen og bibeholde den dramatiske atmosfære som forfatteren Yann Martel har skabt i sin velskrevne bog. Men derpå er historiens elementer, som altid i Lees film, fortalt med stor viden og potens - hvilket også gøre den mere værd at følge med i. Skuespillerne - der spiller figurer uden hele navne, gør det forbandet godt, med deres ærlige og eminente skuespil. Helt vildt flotte og livlige præstationer må jeg erkende, og så er de utroligt nemme at sammenligne med figurene i bogen, hvis man begynder på den lige efter filmen! Alt i alt så må 'Life of Pi' siges at være årets BEDSTE film, og som oven i købet er lykkedes som filmatisering på det aller højeste plan. Det lykkedes for filmen at trække publikum ind i et eventyr, der til tider virker mere originalt og fiktivt end diverse historier vi kender nu til dags, og så er denne udgave om overlevelse endda meget bedre end den fra serien 'Lost' , men det må nettop være det der har været Ang Lees mål. Det er en lækker og oven i købet en film der virkeligt understreger ordet "Sindsoprivende", og dets egentlige betydning. En fortælling om tro, håb og overlevelse, der gør det langt bedre end andre lignende film og fortællinger, og får derfor topkarakteren seks stjerner, herfra! Smut du bare afsted i biffen efter juleaften og lad dig fortrylle af kostumer, musikken, sproget, det overrasekende skuespil, og ikke mindst: ikoniske, sindsoprivende og ufatteligt smukke scener/billeder!
En film der absolut SKAL ses, i 3D, og i biffen!

PS. En fin afslutning på et fantastisk filmår!!! Og en film der garantere våde kleenex og tåredryppende 3D-briller!


M-Awards 2012:
Life of Pi fik 9 Nomineringer, men vandt 4 Priser
- Bl.a. for Årets Bedste Film, Årets Bedste Film i 3D og Årets Bedste Instruktørindsats


Biografpremiere: 25. December 2012
Censur: 11år
Genre: Adventure, Drama
(Vises i 2D og 3D)
Længde: 2 timer og 10 minutter
Instruktør: Ang Lee
Skuespillere: Suraj Sharma, Ayush Tandon, Irrfan Khan, Tabu, Adil Hussain, Shravanthi Sainath, Vibish Sivakumar, Gérard Depardieu

Fotos: 20th Century Fox

5. september 2012

Ted

Drengerøvshumor
- når det er Allerbedst!
Filmen Får: 5 ud af 6 Stjerner

Resume:
John som så mange andre små drenge. Han ønsker sig en levende bamse, der kan være hans bedste ven i tykt og tyndt. Men modsat de fleste barnedrømme bliver ønsket rent faktisk opfyldt, og bamsen Ted bliver pludselig levende.
Alt er herefter fryd og gammen, og Ted ender i en periode som TV-fænomen. Som voksen er John og Ted stadig bedste venner med alt, hvad det indebærer af pjat og pjank.
En dag forelsker John sig pladask i Lori, og inden længe må han vælge mellem et liv med kvinden, han elsker, eller den sjofle, upassende bamse, han har levet sammen med de sidste 27 år.


Filmanmeldelse:

Grovkornede dialoger, nonstop drengerøvshumor, grænseløse scener, og Flash Gordon-fikserede tidspunkter, er det meste af indholdet i Seth MacFarlane´ nyeste komediefim, men kan du finde det sjove i de punkter? Tja, så vil du garanteret også syndtes at 'Ted' er en vildt sjov film. Uden de helt store forventninger, trådte jeg ind i biografsalen hvor denne film blev vist - og tro det eller ej, da jeg kom ud, var min puls over det normale punkt. Jeg var flere gange ved at dø af grin over denne komedie, for den var super underholdene! Og derfor må jeg da også indrømme at 'Ted' nok er en af de sjoveste film jeg nogensinde har set. Men det er faktisk også en af de allerbedste film fra 2012, for udover filmens rigtigt gode brug af komedie-genrens elementer, er den faktisk også en ganske fint gennemført, velsmurt og interessant film med komponenter der holder, takket være filmens mange overraskelser i handlingen, hvilket også udmærker filmen. Det lykkedes for en gang skyld en film at kombinere de værste med de bedste elementer, og samtidigt sætte dem ind i en original og solidt fortalt historie. Det må jeg tilstå!

Så hop ud i filmen uden hæmninger, og bered dig på skiftevis at føle dig mesterligt underholdt og pinligt berørt, når vores herlige karakterer – især den charmerende bjørn, Ted, tager underholdningen til nye længder. Ja, skuespillet var også ganske fint, især Mark Wahlberg og Mila Kunis (jeg kunne dog også rigtigt godt lide Giovanni Ribisi og Aedin Mincks) - men især, Wahlberg, for jeg syntes rent faktisk at han passede rigtigt godt ind i denne film, især under situationen, historien og handlingen. For MacFarlane og co. fanger perfekt det patetiske og ynkværdige ved det meste af mandekønnets indre, og pumper det med hård luft, og ud af det, kommer der et godt bud på en moderne komediefilm!

Alt i alt fungerer MacFarlanes komedie-debut fabeltagtigt i spillefilmslængde, 'Ted' er først og fremmest meget mere morsom, end Seths tåbelige animerede tv-serie 'Family Guy'! Man forlader ikke filmen uden bare et lille smil på læberne og derfor får filmen på disse veje fem stjerner herfra. En hysterisk morsom komediefilm, for rigtige mænd!


PS. Ted er faktisk ganske overbevisende som en ven, man kunne have lyst til at hænge ud med!


Biografpremiere: 06.September 2012
Aldersgrænse: 11år
Genre: Komediefilm
(Indeholder: Grimme ord, drukscener, stoffer indtagning, og sex-handlinger)
Længde: 1 time og 45 minutter
Instruktør: Seth MacFarlane
Skuespillere: Seth MacFarlane (stemme til Ted), Mark Wahlberg, Mila Kunis, Giovanni Ribisi, Joel McHale

Fotos: UIP